Efter et flertal i Folketinget har stemt, er det blevet indført fra d. 1 januar 2017, at alle får en “tænkepause” når de optager et kviklån. Rent praktisk betyder at der indføres en obligatorisk tænkepause på 48 timer, før man endeligt kan indgå en aftale om sit kviklån.

I løbet af årene er danskere blevet glade for kviklån. Det er typisk at der bliver optaget kviklån uden at tænke over tilbagebetalingen, derfor bliver flere danskere hårdt ramt økonomisk når de optager disse lån. De færreste lægger mærke til de høje renter på lånene, og bliver overrasket når regninger kommer ind af brevsprækken. I yderste tilfælde vælger nogle at optage endnu et lån for at betale regninger. Dette er selvfølgelig økonomisk uansvarligt, og ender i en ond spiral.

Alt dette har altså fået Folketinget til at ændre lovgivningen, og indfører derfor tænkepausen på 48 timer ved optagelse af kviklån. De definere kviklån sådan her: Et kortfristet forbrugslån, som indgås uden sikkerhedsstillelse, eller betingelse om køb af vare eller tjenesteydelse, og hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Hvorfor vælge et kviklån?

Selvom de fleste danskere stærkt fraråder et optage et kviklån, så bliver der optaget flere og flere. Hvad dette præcis skyldes er svært at sige, men der er helt klart nogle elementer der forklare det.

I danmark har vi en stigende forbrugerkultur, vi vil have det nyeste og bedste, og vi skal vise os frem. Vi vil jo ikke fremstå som fattige. Derfor vælger mange at optage et kviklån, få at få hverdagen til at fungere uden at gå på kompromi med forbruget. Ofte er låntagers forbrug lige så højt med folk med et normalt job, selvom de blot er på dagpenge. Dette forbrug er kun muligt at der optages kviklån, hvor låneudbydere ikke stille store krav til låntager.

Skal ansvaret ligge hos låntager?

Spørgsmålet kan også vendes om. Burde det ikke være udbyderne der skulle stilles krav til i loven, og ikke låntager? Udbydere ved udmærket godt hvilke folk det er som optager kviklån, og dette tjener de godt på. Den eneste måde at stoppe stigende i optagne lån, vil være at stille krav til hvem der kan optage disse lån. Hvis man stiller krav til låntager, så vil det fraskære den nederste del, som har en større chance for at ende i en økonomiske krise. Dette vil måske sætte disse låntagere i en værre økonomiske situation i øjeblikket, men vil uden tvivl hjælpe dem på den lange bane.

Vil det mon hjælpe?

Med denne lov indførsel ønsker politikerne selvfølgelig at der optages færrere kviklån, men vil det hjælpe? Det kan argumenteres at folk der vælger at optage kortfristede lån mangler penge akut, og går ikke meget ind i sin egen økonomiske situation. De bliver jo blot godkendt, og så må de tage regningerne når de kommer. Ifølge en undersøgelse er det de færreste personer som optager kviklån, som faktisk kigger på tilbagebetalingen.

På den anden side vil det som folketinget håber på, få forbrugerne til at tænke sig en ekstra gang om. Om de virkelig har brug for pengene akut, eller om de måske kan findes på andre måder.

Uanset vil kviklån stadig være økonomisk uansvarlige at optage grundet de enormt høje renter, og lave krav til låntager. De fleste udbydere tilbyder faktisk lån til de fleste, selvom de ingen indkomst har på nuværende tidspunkt. Dem der stiller krav til indtægt, kan blot være SU eller dagpenge.